Mikkels navngivning
I går på en dejlig solrig sensommerdag blev sønnen navngivet og velsignet ved en lille buddhistisk ceremoni i vores have. Tusind milliarder tak til alle der deltog, og særligt en tak til Shomon Pia Trans der forestod ceremonien. Her er min tale til min højt elskede søn:
Velkommen til vores lille Mikkels lille navngivningsfest. Dejligt at se så mange der vil være med til at fejre vores lille vidunder, og sikke et vejr. Det er måske lidt utraditionelt at holde tale ved sin søns navngivning, men der er måske noget ræson i at få sagt nogle ting frit fra leveren før ungen lærer at bede en om at lukke røven. At få en lille søn er jo ganske enkelt det største der er sket i mit liv. Det var en fantastisk oplevelse at se ham komme til verden og vores liv har fået et helt nyt perspektiv og omdrejningspunkt. Min egen navle er ikke så vigtig længere, og den var måske heller ikke så skide interessant i første omgang. Jeg kan bruge timer på at sidde og glo på det her lille nye menneske - hvordan han nysgerrigt kigger rundt på alt det nye spændende med stoore mørke øjne - med en total åben tilgang til verden - her er ingen fordomme, sindrige luftkasteller, meninger om hvad der er rigtigt og forkert, og vi betaler for møj i skat, og de satans udlændinge, og det er for galt at naboens hæk ikke er klippet før skt. Hans, og alle mulige andre åndssvage ting vi får bildt hinanden og os selv ind er vigtige - alt det skal jo selvfølgelig nok komme, men jeg håber inderligt at han vil bevare noget af spædbarnets åbenhed og fordomsfrihed når han skal ud og tage livtag med verden og livet.
Nåmen så står jeg altså her i en alder af 47 og er blevet far. Jeg måtte godt nok også vente mange år før faderdrømmen gik i opfyldelse, men det var ventetiden værd og det er sgu nok bedre end at jeg havde fået ham da jeg var 20 sådan set helt rent i det ulidelige bakspejls uendeligt forvrængede lys. Og jeg er helt vildt taknemmelig på skæbnen for at det blev Natalie der blev mor til mit barn. Hun føder for fedt som min gamle ven Rune ville have sagt det (han kunne desværre ikke komme i dag) Men det er jo lidt et sindssygt projekt at skulle være far her hvor jeg hastigt nærmer mig det ultraskarpe 50 års hjørne. Jeg bliver i sandhed en gammelfar og må hellere holde mig lidt fit. så jeg ikke skal trille rundt med en rolator til hans nonfirmation når den tid kommer. Altså når knægten bliver 20 skal jeg på pension - jeg glæder mig selvsagt meget til han bliver 20!
Mor og Far - selvom jeg er den førstefødte blev jeg så den sidste der leverede et barnebarn - nr. 6 i rækken. På Natalies side er han barnebarn nr. 11. 17 kusiner og fætre. Han har et meget broget og mangfoldig familie. Om Mikkel bliver den sidste er der delte meninger om for tiden her i huset - Natalie skal vist lige have lidt tid inden vi for alvor rykker videre på det projekt.
Mikkel skal så vokse op her i kolonihaven, og jeg er taknemmelig for at vi fandt det sted for 6 år siden. Mikkel kan vokse op herude i frisk luft og natur med frøer og salamandre og skove og hvad har vi, og ikke inde på stenbroen, selvom der nu også er fedt nok derinde. Bare ikke for en bette en som ham. Og vi har fået os nogle gode naboer herude som også er med i dag og som også er et udtryk for den mangfoldighed vi sætter pris på. Inde på Stenbroen lukkede jeg mig ligesom om migselv i mit eget indspiste Ungdomshusmiljø, men herude er det småt med punkere og bzere, men vi fandt nye værdifulde bekendskaber. Morten og Claus der om en måneds tid får deres helt egen lille regnbuefamilie - de får snart en lille dreng der får hele 2 fædre og en mor - det er jo hele tre ting og det går virkeligt ikke - eller jo det gør det sgu da. Det er da for dejligt - og så får Mikkel en legekammerat, Så er der eneboeren ovre den anden side af stien - han er nu meget social af en eneboer at være, og altid god for en lidt dybere samtale om tilværelsens genvordigheder. Og Nina og Peter - vores altid hjælpsomme gode genboer hvor der altid er høflig selvbetjening i ølkøleskabet.
Dejligt at se jer alle, og også dejligt at se nogle med en sundere hudkulør end den grisefarvede. Mikkel er et produkt af sand kærlighed på tværs af meget forskelligartede kulturer og jeg vil gøre alt for at han tager ved lære af og tager det bedste med fra begge kulturer. Forsamlingen her afspejler og er et symbol på noget af det jeg vildt gerne vil give videre til Mikkel. At kunne se værdien og det frugtbare i mangfoldigheden - troen på at der sker noget meget værdifuldt og frugtbart når forskelligheden mødes. jeg håber han vil tage det med sig i sin bevidsthed når han går ud af livets landevej - at være åben overfor det anderledes og det fremmede og opdage og være åben overfor at diversitet kan være en styrke og ikke noget farligt som visse stemmeslugende båtnakker forsøger at bilde os ind. Selvom Mikkel naturligvis selv skal finde sin vej her i livet og i verden, vil jeg alligevel helt uhæmmet og fuldstændigt skamløst indoktrinere ham til at kæmpe mod og foragte det menneskesyn som DF og andre på den højreekstremistiske fløj repræsenterer og som der efterhånden er så bred konsensus om i vores stakkels lille land.
Der lefles for ensrettethed, frikadeller, sovs og kartofler (det er åbenbart det bedste dansk kultur kan tilbyde) og angsten for det anderledes. Vi vil gerne give Mikkel nogle dyder der peger i den modsatte retning - medfølelse, gavmildhed, gæstfrihed og tolerance. Det er sådan cirka modsat rettede kvaliteter af hvad DF og det meste af det borgerlige slæng advokerer for, så det blive mod strømmen.. Hold tungen lige i munden og styr udenom leverpostejskonsensus, grådighed og egoisme og vær vagtsomt kritisk overfor vedtagne normer og de herskende tanker (det flertallet mener er som regel alligevel bullshit)
Buddha skulle have sagt: "I skal ikke godtage noget, bare fordi det er skik og brug eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra overfladisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet, og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, folkens, når I selv ved at disse ting er gavnlige og gode, fordi det fører til nytte og glæde - hvis man godtager disse tinge og lader dem modnes – når I selv ved det, så godtag disse ting og tag vare på dem."
Vær kritisk og find din egen vej knægt.
Men selvom verden er nok så fucked up og det ser pænt sort ud, håber jeg Mikkel også lærer at livet er en gave og livet kan være vidunderligt - det handler i høj grad om ens egen tilgang. Og der håber jeg han bliver bedre end jeg har været til at styre udenom den helt kulsorte pessimisme og vrede over verdens tilstand. Jeg håber han får sin mor lyse sind men også min kritisk sans.
Vi elsker dig helt vildt og totalt betingelsesløst, og jeg glæder mig usigeligt til alle de ting jeg skal lære og vise dig - trampe uhæmmet i vandpytter, skyde med hjemmelavet flitsbue, kravle i alt for høje træer, prutte om kap, bøvse på kommando, ræbe lange sætninger, spise bussemænd, udvikle og kultivere gravrust og senere se på damer ud af øjenkrogen og tune en Puch Maxi samt andre opbyggelige ting som en dreng bør lære. Det bliver en fantastisk rejse.
Selvom Mikkel ikke skal døbes, synes vi alligevel at det var på sin plads med en lille højtideligholdelse i al uhøjtidelighed af vores lille søns ankomst til verden. Vi giver ham hans navn ved en lille buddhistisk ceremoni og ønsker ham held og lykke i livet og sender ham videre med kærlighed og gode ønsker for fremtiden.
Pia hvis buddhistiske navn er Shomon har været så sød at ville forestå ceremonien. Shomon har været min buddhistiske lærer og vejleder siden jeg for 5-6 år siden efter årtiers tilløb bestemte mig for at konvertere til buddhismen - det blev så en japansk variant af buddhismen. Pia er noget man på japansk kalder soryo - tilnærmelsesvis men også lidt misvisende kan det oversættes til en art buddhistisk præst - eller munk.
Og så vil jeg trygt overlade scenen til Shomon.
(Det er ikke helt ordret hvad jeg sagde og noget sprang jeg over i min nervøsitet, men det var det jeg ville have sagt, og det er jo tanken der tæller som man siger)
Velkommen til vores lille Mikkels lille navngivningsfest. Dejligt at se så mange der vil være med til at fejre vores lille vidunder, og sikke et vejr. Det er måske lidt utraditionelt at holde tale ved sin søns navngivning, men der er måske noget ræson i at få sagt nogle ting frit fra leveren før ungen lærer at bede en om at lukke røven. At få en lille søn er jo ganske enkelt det største der er sket i mit liv. Det var en fantastisk oplevelse at se ham komme til verden og vores liv har fået et helt nyt perspektiv og omdrejningspunkt. Min egen navle er ikke så vigtig længere, og den var måske heller ikke så skide interessant i første omgang. Jeg kan bruge timer på at sidde og glo på det her lille nye menneske - hvordan han nysgerrigt kigger rundt på alt det nye spændende med stoore mørke øjne - med en total åben tilgang til verden - her er ingen fordomme, sindrige luftkasteller, meninger om hvad der er rigtigt og forkert, og vi betaler for møj i skat, og de satans udlændinge, og det er for galt at naboens hæk ikke er klippet før skt. Hans, og alle mulige andre åndssvage ting vi får bildt hinanden og os selv ind er vigtige - alt det skal jo selvfølgelig nok komme, men jeg håber inderligt at han vil bevare noget af spædbarnets åbenhed og fordomsfrihed når han skal ud og tage livtag med verden og livet.
Nåmen så står jeg altså her i en alder af 47 og er blevet far. Jeg måtte godt nok også vente mange år før faderdrømmen gik i opfyldelse, men det var ventetiden værd og det er sgu nok bedre end at jeg havde fået ham da jeg var 20 sådan set helt rent i det ulidelige bakspejls uendeligt forvrængede lys. Og jeg er helt vildt taknemmelig på skæbnen for at det blev Natalie der blev mor til mit barn. Hun føder for fedt som min gamle ven Rune ville have sagt det (han kunne desværre ikke komme i dag) Men det er jo lidt et sindssygt projekt at skulle være far her hvor jeg hastigt nærmer mig det ultraskarpe 50 års hjørne. Jeg bliver i sandhed en gammelfar og må hellere holde mig lidt fit. så jeg ikke skal trille rundt med en rolator til hans nonfirmation når den tid kommer. Altså når knægten bliver 20 skal jeg på pension - jeg glæder mig selvsagt meget til han bliver 20!
Mor og Far - selvom jeg er den førstefødte blev jeg så den sidste der leverede et barnebarn - nr. 6 i rækken. På Natalies side er han barnebarn nr. 11. 17 kusiner og fætre. Han har et meget broget og mangfoldig familie. Om Mikkel bliver den sidste er der delte meninger om for tiden her i huset - Natalie skal vist lige have lidt tid inden vi for alvor rykker videre på det projekt.
Mikkel skal så vokse op her i kolonihaven, og jeg er taknemmelig for at vi fandt det sted for 6 år siden. Mikkel kan vokse op herude i frisk luft og natur med frøer og salamandre og skove og hvad har vi, og ikke inde på stenbroen, selvom der nu også er fedt nok derinde. Bare ikke for en bette en som ham. Og vi har fået os nogle gode naboer herude som også er med i dag og som også er et udtryk for den mangfoldighed vi sætter pris på. Inde på Stenbroen lukkede jeg mig ligesom om migselv i mit eget indspiste Ungdomshusmiljø, men herude er det småt med punkere og bzere, men vi fandt nye værdifulde bekendskaber. Morten og Claus der om en måneds tid får deres helt egen lille regnbuefamilie - de får snart en lille dreng der får hele 2 fædre og en mor - det er jo hele tre ting og det går virkeligt ikke - eller jo det gør det sgu da. Det er da for dejligt - og så får Mikkel en legekammerat, Så er der eneboeren ovre den anden side af stien - han er nu meget social af en eneboer at være, og altid god for en lidt dybere samtale om tilværelsens genvordigheder. Og Nina og Peter - vores altid hjælpsomme gode genboer hvor der altid er høflig selvbetjening i ølkøleskabet.
Dejligt at se jer alle, og også dejligt at se nogle med en sundere hudkulør end den grisefarvede. Mikkel er et produkt af sand kærlighed på tværs af meget forskelligartede kulturer og jeg vil gøre alt for at han tager ved lære af og tager det bedste med fra begge kulturer. Forsamlingen her afspejler og er et symbol på noget af det jeg vildt gerne vil give videre til Mikkel. At kunne se værdien og det frugtbare i mangfoldigheden - troen på at der sker noget meget værdifuldt og frugtbart når forskelligheden mødes. jeg håber han vil tage det med sig i sin bevidsthed når han går ud af livets landevej - at være åben overfor det anderledes og det fremmede og opdage og være åben overfor at diversitet kan være en styrke og ikke noget farligt som visse stemmeslugende båtnakker forsøger at bilde os ind. Selvom Mikkel naturligvis selv skal finde sin vej her i livet og i verden, vil jeg alligevel helt uhæmmet og fuldstændigt skamløst indoktrinere ham til at kæmpe mod og foragte det menneskesyn som DF og andre på den højreekstremistiske fløj repræsenterer og som der efterhånden er så bred konsensus om i vores stakkels lille land.
Der lefles for ensrettethed, frikadeller, sovs og kartofler (det er åbenbart det bedste dansk kultur kan tilbyde) og angsten for det anderledes. Vi vil gerne give Mikkel nogle dyder der peger i den modsatte retning - medfølelse, gavmildhed, gæstfrihed og tolerance. Det er sådan cirka modsat rettede kvaliteter af hvad DF og det meste af det borgerlige slæng advokerer for, så det blive mod strømmen.. Hold tungen lige i munden og styr udenom leverpostejskonsensus, grådighed og egoisme og vær vagtsomt kritisk overfor vedtagne normer og de herskende tanker (det flertallet mener er som regel alligevel bullshit)
Buddha skulle have sagt: "I skal ikke godtage noget, bare fordi det er skik og brug eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra overfladisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet, og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, folkens, når I selv ved at disse ting er gavnlige og gode, fordi det fører til nytte og glæde - hvis man godtager disse tinge og lader dem modnes – når I selv ved det, så godtag disse ting og tag vare på dem."
Vær kritisk og find din egen vej knægt.
Men selvom verden er nok så fucked up og det ser pænt sort ud, håber jeg Mikkel også lærer at livet er en gave og livet kan være vidunderligt - det handler i høj grad om ens egen tilgang. Og der håber jeg han bliver bedre end jeg har været til at styre udenom den helt kulsorte pessimisme og vrede over verdens tilstand. Jeg håber han får sin mor lyse sind men også min kritisk sans.
Vi elsker dig helt vildt og totalt betingelsesløst, og jeg glæder mig usigeligt til alle de ting jeg skal lære og vise dig - trampe uhæmmet i vandpytter, skyde med hjemmelavet flitsbue, kravle i alt for høje træer, prutte om kap, bøvse på kommando, ræbe lange sætninger, spise bussemænd, udvikle og kultivere gravrust og senere se på damer ud af øjenkrogen og tune en Puch Maxi samt andre opbyggelige ting som en dreng bør lære. Det bliver en fantastisk rejse.
Selvom Mikkel ikke skal døbes, synes vi alligevel at det var på sin plads med en lille højtideligholdelse i al uhøjtidelighed af vores lille søns ankomst til verden. Vi giver ham hans navn ved en lille buddhistisk ceremoni og ønsker ham held og lykke i livet og sender ham videre med kærlighed og gode ønsker for fremtiden.
Pia hvis buddhistiske navn er Shomon har været så sød at ville forestå ceremonien. Shomon har været min buddhistiske lærer og vejleder siden jeg for 5-6 år siden efter årtiers tilløb bestemte mig for at konvertere til buddhismen - det blev så en japansk variant af buddhismen. Pia er noget man på japansk kalder soryo - tilnærmelsesvis men også lidt misvisende kan det oversættes til en art buddhistisk præst - eller munk.
Og så vil jeg trygt overlade scenen til Shomon.
(Det er ikke helt ordret hvad jeg sagde og noget sprang jeg over i min nervøsitet, men det var det jeg ville have sagt, og det er jo tanken der tæller som man siger)
Fotomappe på Google fra dagen
Kommentarer
Send en kommentar